Check hanen før måleren


Den hane/ventil, der er placeret før vandmåleren, skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med udskiftning af vandmåler.

Kan ventilen/hanen ikke lukkes, bør du tilkalde en blikkenslager, så ventilen virker, før der laves aftaler med vandværket om målerudskiftninger.

Vandværket har ikke ansvar for rørinstallationer på ejendomme og må derfor ikke reparere sådanne ventiler.


Placering af vandmåler

Det er vigtigt, at vandmålere er opsat korrekt, så den nemt kan aflæses og der kan udføres reparationer. Vær opmærksom på, at opsætning af skabe og andre møbler omkring vandmåleren ikke er hensigtsmæssigt, da det kan hindre adgangen til vandmåleren.
 

Ved opsætning og reparation af vandmålere skal det være muligt for vandværkets ansatte at kunne manøvre rundt og anvende værktøj. 
 

Allerede etablerede vandmålere kan dog undtages for disse regler. Det er til enhver tid vandværket som kan afgøre, hvorvidt en vandmåler sidder korrekt. Spørgsmål til opsætning kan rettes til bestyrelsen.